Nyt fra bestyrelsen den 6. februar 2021

Kære medlemmer – “Der er lys forude”

 

I henhold til vedtægterne skulle vores Generalforsamling og udlodning afholdes inden udgangen af marts måned. Af grunde, som I kender, kan vi ikke det. Men med de seneste prognoser i halen på vaccinations-kampagnen kan vi forhåbentlig afholde Generalforsamling og udlodning inden sommerferien.

I mellemtiden kan du under GEVINSTER her på hjemmesiden se en oversigt over indkøbte kunstværker til udlodning på denne generalforsamling eller en senere. Der er en teknisk fejl, som betyder, at du først skal klikke på overskriften Kunstværker til udlodning 2021 før billederne kommer frem.

Så der er god tid til at lave en optimistisk ’prioriteringsliste’.

Det er ikke den endelige liste. Listen kan blive suppleret med anskaffelser de kommende måneder. Ligesom vi  foretager en udvælgelse, så vi som sædvanligt kun udlodder ca. 20 værker.

I bliver naturligvis informeret i god tid inden Generalforsamlingen om den endelige liste.

Det er endnu ikke afgjort om vi kan udstille værkerne før Generalforsamlingen, men det vil du blive informeret om i forbindelse med indkaldelsen til Generalforsamlingen.

Vi vil så gerne ’underholde’ dig i denne lange pause og tager også gerne imod forslag fra jer til at informere og ’kloge’ os på kunst, som er det der jo er kernen i vores fællesskab.

Vi i bestyrelsen har bl. a. haft stor glæde af, at se  Nynne Bjerre Christensens interwiew med TalR og direktøren for Zoologisk Have Bengt Holst på : https://www.youtube.com/watch?v=hYeZR-y1nok

Hav det så godt til vi ’hørs’ igen og

”Hold hænderne rene og hovedet koldt”!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Del vidt og bredt