1. Karine Ærtebjerg. Signeret litografi. Indrammet. H73 x B63 cm

Kathrine Ærtebjergs kunstneriske afsæt findes i interessen for menneskets eksistentielle og psykologiske væren, og hendes værker fremmaner et grænseland mellem den indre og ydre virkelighed. Beskueren konfronteres i værkerne med et surrealistisk forvandlingsrum, hvor betydninger stædigt forskyder sig, og hvor persongalleriet er i evig tilblivelse og udveksling med de gådefulde omgivelser.

Kathrine Ærtebjerg arbejder primært med maleri og tegning, men har også beskæftiget sig med skulptur, animation og det skrevne ord.

Ærtebjergs tidlige motivverden trækker på eventyrets parallelle verdener; et særligt rum mellem drøm og virkelighed befolket af hemmelighedsfulde pigeskikkelser, foranderlige landskaber og skælmske fabeldyr.

Hos Ærtebjerg bliver de intrikate forbindelseslinjer mellem den indre og ydre verden, mellem menneske og natur til et særegent, sprudlende billedsprog præget af afsmitning og befrugtning.

2. Alechinsky. Signeret litografi. Indrammet. 98 x77

Pierre Alechinsky is a Belgian artist known for his involvement in the avant-garde CoBrA group. Melding medieval illustrations, folk art, and comic-book layouts, many of his works, such as Central Park (1965), read as mysterious codices. “When I paint, I liberate monsters,” Alechinksy once explained. “They are the manifestations of all the doubts, searches, and groping for meaning and expression which all artists experience. One does not choose the content, one submits to it.” Born on October 19, 1927 in Brussels, Belgium, he moved to Paris after studying at the École Nationale Supérieure d’Architecture et des Arts Décoratifs in his home city. Alongside Karel Appel and Asger Jorn, he helped found the group, basing its principles primarily on the expressive attitude espoused by Jean Dubuffet’s Art Brut. A trip to Japan in 1955 prompted him to incorporate the traditional processes of Japanese calligraphy into his practice. Around this time, the artist also began referencing some of the bizarre imagery found in the work of the Flemish masters Pieter Brueghel and Hieronymus Bosch. Alechinsky was the subject of a retrospective at the Museés Royaux des Beaux-Arts de Belgique in 2007. He currently lives and works in Paris, France. The artist’s works are held in the collections of the Tate Gallery in London, the Museum Ludwig in Cologne, The Museum of Modern Art in New York, and the Royal Museum of Fine Arts of Belgium in Brussels, among others.

3. Erik A. Frandsen ”Opiumsvaluer”. Linoleumstryk på folie.Indrammet. 88 x68

Erik A. Frandsen forlod tidligt Randers for at blive kunstner. I årene 1976-79 arbejdede han på forskellige værksteder for at lære håndværk, i Grækenland som keramiker, i Carrara i Italien som billedhugger, hvor han mødte Christian Lemmerz, og i Paris, hvor han arbejdede med grafik. Fra 1981 var F. i København, hvor han bl.a. sammen med Christian Lemmerz, Lars Nørgård, Jacob Schokking, Ane Mette Ruge og Dorte Østergård Jacobsen grundlagde Værkstedet Værst på Rosenørns Allé. Omkring dette anarkistiske værkstedsfællesskab voksede, efter tysk og italiensk inspiration, en uhyre produktiv periode i dansk kunst, der fik betegnelsen “de nye vilde”. Med udstillinger som Der Ring des Niebelungen, 1982, og Græsset malker koens ben, 1983, samledes hele generationen af de nye vilde. Malerierne i denne periode er præget af ironisk distance og selvudleverende malemåde som i Mordet på en kinesisk bookmaker, 1982. F. skiftede hurtigt stil i disse år i en konstant diskussion med den modernistiske kunsts udtryksformer. Både malerier og tegninger har ofte flere betydningslag oven på hinanden. Det nederste lag, der bærer motivet, er forestillende, på dette niveau handler billederne om kærlighed og sex. Mens det yderste lag ikke er forestillende men kommenterer det første ved at bruge materialer fra virkeligheden, f.eks. gummidæk, zinkkasser, fotografier og i tegningerne æg og olie. Tegningen har altid været en væsentlig del af den kunstneriske erkendelsesproces og F. har, ved siden af malerierne, en betydelig grafisk produktion. Alle disse erfaringer samlede han i installationen til Dokumenta IX 1992, hvor tegninger i overmenneskelig størrelse var skjult bag lysstofrør, så tegningernes følsomhed domineres af lysets hårdhed. 

4. Mogens Andersen Signeret akvarel. Indrammet. 60 x45

Mogens Andersen, 1916-2003, dansk maler. Som elev på P. Rostrup Bøyesens malerskole 1933-39 debuterede Mogens Andersen i 1935 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han malede i denne tidlige fase pastose figurbilleder i jordfarveskalaen, inspireret af “mørkemalere” som Svend Guttorm og Niels Lergaard. Men samtidig begyndte han at interessere sig for den tidlige franske modernisme, som livet igennem har optaget ham. Siden han i 1945 slog sig ned i Paris (hvor han boede i perioder til 1965), havde fransk lyrisk-abstrakt kunst afgørende betydning for hans udtryksform. Inspireret af bl.a. Pierre Soulages og Jean Bazaine udviklede han sine karakteristiske mørke, dynamiske arabesker på lys bund.

Mogens Andersens første store udsmykning af Københavns Hovedbibliotek på Kultorvet (1957-59) forårsagede voldsom debat omkring den abstrakte kunst. Siden vandt han bred anerkendelse og udførte en lang række dekorative opgaver, bl.a. en stor keramisk udsmykning til kunstmuseet i Bochum i Tyskland (1981) og udsmykningen af Sejs-Svejbæk Kirke ved Silkeborg (1990). Mogens Andersen udtrykte sig også i farvegrafik, i billedtæpper, vævet af Lise Warburg, og i keramiske arbejder for Den Kgl. Porcelainsfabrik.

Mogens Andersen var desuden en flittig skribent, og hans personlige udvikling og forhold til kunst kan følges i bøgerne Moderne fransk malerkunst (1948), Omkring kilderne (1967) og Nødigt, men dog gerne(1976), der efterfulgtes af flere erindringsbøger. Et pædagogisk virke udfoldede han bl.a. ved videreførelsen af Rostrup Bøyesens malerskole 1952-59, og hans mange tillidshverv omfatter formandskabet for Statens Kunstfond 1977-80. Mogens Andersen var medlem af flere franske og danske kunstnersammenslutninger, bl.a. Bølleblomsten 1942-50 og Grønningen 1953-65 og fra 1984. Han modtog 1949 Eckersbergs Medalje og 1984 Thorvaldsens Medalje.

5. Kristian von Hornslet ”Fuck my Brains out”. Signeret Mixed media. (Indrammet.) Meget stort: 122 x 122

Kristian von Hornsleth er student fra Herlufsholm Kostskole. Han blev senere uddannet i perioden fra 1988-94 ved Kunstakademiets Arkitektskole.

Hornsleth gjorde sig første gang kendt i den brede offentlighed, da han i 2006 lancerede sit Uganda landsbyprojekt. Projektet gik ud på at få en hel landsby til at tage kunstnerens efternavn til gengæld for at få en gris eller ged. Projektet vakte stor forargelse, og bl.a. Amnesty International rejste kritik af Ugandas ambassadør i Danmark på grund af hans reaktion i forbindelse med offentliggørelsen af udstillingen, der viser ugandere, som holder identitetskort med deres nye navn frem.

I 2008 gjorde Hornsleth sig bemærket ved at sælge aktier til våbenindustrien. Ideen bag projektet var, at afkastet fra aktierne skulle investeres i humanitære organisationer og projekter.

Den 30. november 2013 afsluttede Hornsleths projekt ved navn Deep Storage Project, der bl.a. bygger på tanken om det evige liv. Den 18. november 2014 havde dokumentarfilmen Hornsleth – på dybt vand premiere på DR2. Filmen følger kunstneren over 5 år fra projektets start til kunstværket (en otte gange elleve meter stjerneformet stålskulptur med DNA-prøver fra 4000 personer) blev nedsænket i Marianergraven. 

 

Senest har Hornsleth i 2018 fået stor opmærksomhed med sit Hornsleth Homeless Tracker projekt i London. 

 

Han underskriver sine værker Hornsleth, og det lille ‘von’ købte han, da han syntes, at hans borgerlige navn blev for kedeligt. 

6. Peter Carlsen. ”Frøen”. Signeret keramisk fad. 33 cm i diameter.

7. Anders Scrmn Meisner. ”Prologue to a movie About Solitude”. Olie på lærred. Signeret på bagsiden. 40 x50

Anders SCRMN Meisner (b. 1981) is a Danish visual artist, who currently lives and works in Copenhagen after having lived abroad throughout his twenties – mainly in Sevilla and Amsterdam, where he toured with a punk band and earned the moniker “SCRMN” for his eclectic vocals.

Whether it’s through large-scale collages made from newspaper and magazine clippings or his expressive paintings and drawings on paper, SCRMN manages to tell a story with each work. For SCRMN, narrative is a central component of his art, acting as both a source of inspiration and as something depicted through the finished product. SCRMN stresses his fascination with art’s openness to interpretation, and takes an interest in how an individual’s history and memories shape their perception of his art.

 

SCRMN has recently shifted away from his usual work with layered collages and paper drawings into working mainly with paint on canvases. This is a result of his desire to achieve constant artistic growth. Despite this venture into a new medium, his work continues to express his unique perspective as an artist, incorporating ornate designs, elements of humor and whimsy, and communication through symbolic motifs in imaginary scenery.   

SCRMN often refers to his own work as being contemporary cave painting, as they are “descriptive without being explanatory”. This can be seen in relation to SCRMN’s preoccupation with both science and history, including his fascination with the human anatomy as well as subjects like colonization, politics and nature.

 

SCRMN’S broad field of work, despite its constant evolution and shifts between mediums, is that of an artist whose desire to refine their craft remains a permanent fixture.

Aside from numerous censored exhibitions and international fairs, SCRMN has exhibited at Koldinghus Museum in Denmark, with AJG Contemporary in Sevilla, Francis Boeske Projects in Amsterdam and L’inlassable Galerie in both New York and Paris. MODERN LOVE will be SCRMN’s fourth solo exhibition with Hans Alf Gallery. 

8. Torben Ulrich. Untitled. 2017. Blæk på rispapir. Signeret. (Imprints of Practice IV: returning, serving, play). 119 x 86

He was born on October 4, 1928, in Copenhagen, Denmark, the son of Ulla (née Meyer) and tennis player Einer Ulrich. Torben played on the tennis tour from the late 1940s into the 1970s, and on the Tennis Grand Masters tour in the 1970s and 1980s. He became a professional tennis player when he signed a contract with the World Championship Tennis promoters in early 1969 at 40 years old. In 1976 he was the top-ranked senior player in the world. Ulrich played more than 100 Davis Cup matches for Denmark.^[2] In 1977, at a month shy of 49, he became the oldest Davis Cup player in history.^{[1][unreliable source?]}

Ulrich apprenticed at Reuters news agency in Copenhagen in the late 1940s and began writing for Danish jazz magazines. In the 1950s he wrote primarily on music for the Danish newspapers Information and Politiken, wrote for contemporary jazz music trade journals and was co-editor (with Gustava Brandt and Bengt Janus) of the literary magazine Bazar. In the 1960s he had a weekly music column and wrote jazz reviews and roving reports on assorted cultural themes (with illustrator Klaus Albrectsen) for the Danish daily newspaper BT. In the 1970s he contributed to the music periodical M.M. and in the 1980s and 1990s returned to Information writing on music, film, athletics and culture. In 2003 an anthology of his writings from the 1940s to the 2000s, Jazz, bold & buddhisme, edited by Lars Movin, was published (in Danish) by Informations Forlag. Two books of his thin columns of poetry-like texts (in English) were published by Forlaget Bebop: “Terninger, tonefald: 12 Lines, 36 Off-lines” (2005) and “Stilhedens Cymbaler” (2007).^[3]

In the 1950s, Ulrich had a New Orleans-type jazz band, playing clarinet. In the 2000s he was invited to collaborate using voice and texts with the Copenhagen free-jazz trio Clinch (Claus Bøje on drums, Peter Friis Nielsen on bass guitar, Christer Irgens-Møller/keyboards); they released the 2006 album “Dice, Done” (also with Lotte Anker (saxophone) and Steffen Poulsen (electronica)). In 2005 he founded the collaborative improvised music group “Instead Of”, composed of Lori Goldston, cello; Angelina Baldoz, trumpet and flutes; Jaison Scott, drums; and Ulrich on voice/texts and “bag of tricks”, releasing in 2007 the album “Live on Sonarchy”.^[4] In 2007 he began recording with Danish pianist Søren Kjærgaard, releasing three albums over the next six years: “Suddenly, Sound: 21 songlines for piano, drainpipe, etc.” (2009), “Alphabet, Peaceful, Diminished: 29 Proposals from the Towers of Babble” (2010) and “Meridiana: Lines Toward a Non-local Alchemy” (2014).^[5]

Ulrich began painting in 1971 when the Lions Club of Copenhagen asked a variety of politicians, actors, writers and others to make “a blue elephant” for a charity exhibit to benefit a senior center in Denmark. Instead, he explored what the imprint of the tennis ball might be, and in subsequent years created several series of works, “Imprints of Practice” and “Exsamplings of Play”, using played tennis balls, skipped rope, and racquet frame and grip, primarily on rice paper.^[6] The works have been exhibited in Copenhagen, Paris, Dublin, New York, Los Angeles, Houston and Seattle, among others.^[7]

9. Hanne Galschiøtt,. ”Perlehøne”. Akryl. Signeret. 40 x 40

Billedkunstneren Hanne Galschiøt er uddannet på Danmarks Designskole som tekstildesigner og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1969.

Medlem af Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Kvindelige Kunstneres Sammenslutning (KKS) samt gruppen Dyreliv.

Hanne Galschiøt står for en virkelighedsnær, naturalistisk kunst. Hendes værker består, udover akrylmalerierne også af de syede gouacher, en mixed media teknik, hvor hun tegner, maler og syr på papiret. I disse billeder, der afslører Hanne Galschiøts fortid som tekstilkunstner, opnås bogstaveligt talt en reliefagtig virkning, som giver dem en både stoflig og objektagtig dimension. De mange lag i disse billeder har i hvert fald noget næsten fysisk over sig, der ikke kun virker på synssansen, men også giver så store taktile fornemmelser, at man får lyst til at røre ved dem.

Hun har siden sin afgang fra Danmarks Designskole arbejdet med mønsterdesign til især boligtekstiler for danske og udenlandske firmaer samt unika tekstile værker, men er siden starten af halvfemserne mere og mere gået over til maleriet, som hun nu udelukkende arbejder med.

10. Morten Søkilde. “Woman in Stilleben1994”. Olie på papir. Signeret. 124×99

Fragments are of major interest in Morten Søkilde’s artistic work, and to break down time by stopping and tearing apart compositions, either the language or the things from the surrounding world, and letting them reappear in the same materials on their own premises, but in different shapes. Explained differently, his work concerns, what one could call replacement of context based on already available materials to be moved from one domain to another. Important to the process is, that Morten Søkilde does not directly affect or touch the material, but lets the peculiarities of the subjects give them shape, where he just selects and brings the palette into play. This practice is rather about composing than about an art practice of signature – understood conventionally. With this concept of works Morten Søkilde borrows from the bricolage, the tableau and collage.Furthermore, one could emphasise, that when he pursues the dimension of miniature, he expresses a sense of form from the desire of the voluminous in the smallest objects of all – the whole world seen from a diminutive perspective. Somehow it mimes the enchantment of the world’s innocence – the stories liberated from context (experiences of places) where primarily the atmosphere, the “aura” is controlling the beholder based on reminiscences.

11. Karl-Rubin Monies. Glaseret orange skål. Længde 38 cm 

12. Kresten Havgaard. ut (teaser) 2013. Olie på lærred. 54×45

13. Picasso. Litografisk kunstplakat. “Das Graphische Werk 1968 Kunsthaus Zürich”. 133 x96

Pablo Ruiz Picasso, døbt Pablo Diego José Francisco de Paula Juan Nepomuceno María de los Remedios Cipriano de la Santísima Trinidad Ruiz y Picasso (født 25. oktober 1881 i Málaga, Spanien, død 8. april 1973 i Mougins, Frankrig) var en spansk kunstmaler, billedhugger, skulptør, gravør, bogtrykkunstner, keramiker, grafiker, plakatdesigner og stagedesigner.

 Picasso anses for at være en af det 20. århundredes største malere og en af stilskaberne inden for moderne kunst. Sammen med Georges Braque grundlagde han kubismen. Picasso malede gennem sin karriere i mange forskellige stilarter og lavede også skulpturer. Kendt er hans “blå periode”.

Picasso havde det svært i skolen fordi han var ordblind. De vanskeligheder var dog også med til at skabe hans malerier, idet Picasso malede tingene, som han så eller følte dem, og hans stil var uden tvivl påvirket af hans ordblindhed, siger flere.^[1]

Picassos mest berømte værk anses for at være maleriet Guernica – en afbildning af tyske flys bombning af byen Guernica under Den Spanske Borgerkrig. Picassos unikke udtryk og indflydelse på det 20. århundredes kunsthistorie har gjort hans billeder uhyre eftertragtede. Således blev maleriet Garçon à la Pipe (1905) i 2004 solgt for en rekordpris på $ 104 millioner – en pris der siden er overgået af Gustav Klimts maleri Portræt af Adele Bloch-Bauer I, der blev solgt for $ 135 millioner i 2006 og Jackson Pollocks maleri No. 5, 1948, der blev solgt for $ 140 millioner i november 2006.

Picassos maleri Les Demoiselles d’Avignon (Frøknerne fra Avignon) markerede med sit originale formsprog en afgørende transformation i den abstrakte billedekunst. I starten blev billedet ikke anerkendt, og kritikken var stor. Senere købte Moma (Museum of Modern Art) det og blåstemplede det.

14. Tal R Signeret litografi. Indrammet. 92 x70

Den dansk-israelske kunstner Tal Rosenzweig, bedre kendt under kunstnernavnet Tal R, (1967-) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2000. Han har udstillet på museer og gallerier i Danmark og udlandet og er en af de danske samtidskunstnere, som for alvor har gjort sig bemærket uden for Danmarks grænser. Tal R er mest kendt for sine malerier, men skaber også installationer. I malerierne inddrager han forskellige elementer fra tekster, tegninger og tekstiler. Billederne fremstår fragmentariske, og synes at befinde sig et sted mellem barndommens erindringer, fantasien, hverdagen og kunsthistorien. Referencerne til barndommen ses bl.a. i valget af mange og stærke farver, maleteknikken og de figurative elementer. Hans farver og figurer har paralleller til CoBrA, mens inddragelsen af forskellige materialer og tekst har ligheder med eksempelvis Fluxus. De kraftige og voldsomme farver og motiver har paralleller til De Unge Vilde. Titlerne på hans værker indeholder ofte et ordspil, en reference til noget eller et statement.

15. John Kørner. Signeret litografi. Indrammet. 86 x 70

John Kørner (1967-) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1998. Han har deltaget i KUNSTENs (det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum) udstilling Match Race i 2007 og Mit Museum i 2010, hvor han skabte det publikumsinvolverende værk Bicycle Museum, en platform, der flyttes forbi tre fotografier ved hjælp af en cykel.

Selvom han benytter sig af forskellige kunstneriske udtryksformer som skulptur, keramik og installation, er han mest kendt for sine malerier. Kørner har ved flere lejligheder gjort opmærksom på maleriet som kunstnerisk udtryksform ved at lade det optræde i det offentlige rum, eksempelvis i træer langs gaden eller på en restaurant. Han har også arbejdet med forholdet mellem maleri og installation ved nærmest at iscenesætte malerierne. Derved sætter han både fokus på værkerne, præsentationen og vores opfattelse af dem. John Kørner arbejder problemorienteret med sine værker, idet han bevidst skaber et ’problem’, som kan bestå i at male i feltet mellem abstrakt og figurativt eller at anvende en farve, en figur eller noget tredje, der bryder helheden. Dette skal skabe plads til eftertænksomhed og kreativitet for ham selv og publikum. Kørners værker har derfor ligheder med konceptkunsten, hvor idéen og konceptet – eller i Kørners tilfælde problemet – er i fokus. Der gives dog ingen endelig løsning på problemet. Værkernes titler er ofte korte og udformet som en kommentar, en hilsen eller et statement. Kørner beskæftiger sig også med samfundsrelaterede og politiske spørgsmål og vil gerne i dialog med sit publikum. Bl.a. har han etableret en bank, hvor man i stedet for penge kan sætte sine idealer ind og lade dem yngle, så der skabes en bedre verden.

16. Mads Rafte Hein. Acryl. “Smoking Bottle”. 62 x 52

17. Javier Mariscal. Micky Mouse Chair. 1950 Valencia. Aluminium og læder 1987. Udført hos Akaba SA.

Javier Mariscal (Valencia, 1950) is, above all a creator of images who carries out his work in all types of activities and disciplines. Furniture design, interior decoration, graphic design, landscapes painting, sculpture, illustration, multimedia design and animation all form part of his professional palette. 

In Mariscal’s own words, “My specialty is to be creative, innovative, to expand the language, and help evolve codes, signs, and graphic messages. Basically, bring them up to date and be a sponge, observe, capture in images what society is breathing, what we believe in, what excites us and the ideas that are in constant flux. To that end, I use whichever system, language or discipline that is my disposal.” 

18. 18.Julie Nord. Signeret litografi. 77 x 57

”Julie Nord is one of the most skilled younger artists in Denmark. Her exceptional drawings, drawn in various medias such as ink, water color, pencil, crayons, etc. has a psychological depth which is associated with for instance Lewis Carroll. The association to Alice in Wonderland seems to be unavoidable but Nord’s works (as well as Carroll) should not be reduced to the childrens universe. Nord’s drawings are highly intense and combines fantasy universe with real life. Also the darker side of real life is represented through helicopters, war items, and the like. The fantasy universe is as well full of monsters and demons, but placed in a daily life setting the imaginary and the real seems to coalesce. The atmosphere of the drawings seems to be hallucinations, in which the doll like figure is placed as a main character. The idea of the doll figure draws even more attention to the psychological implications in the drawings as being the potential human machine or a blown to life. (…) Julie Nord’s artistic production is one of the most interesting artistic position within the field of contemporary art.”

Rector of The Royal Danish Academy of Fine Arts, Sanne Kofod Olsen in her Supporting Statement by the occasion of the nomination of Julie Nord to the sovereign foundation artprice 2008.

Julie Nord (b. 1970 DK) studied at The Royal Danish Academy of Fine Arts in 1994-2001. She has exhibited her works all over the world, and in 2010 she had the solo exhibition Xenoglossy at ARoS Aarhus Art Museum and at The Nordic Watercolour Museum. In 2014, her solo exhibition JUST LIKE HOME at KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg(2013) and Gl. Strand(2014) was awarded by Berlingske Tidende as one of the best art experiences of the year.

19. 19. Corneille. Signeret litografi. 87 x 70

Corneilles første kunstinteresse er angivelig den klassiske italienske renæssance. Som dreng var han en ivrig samler af postkort med gengivelser af malerkunstens mesterværker. Men blandt samlingens favoritter af Raffael, Botticelli og Leonardo da Vincis, finder man også en mere prosaisk og alderssvarende motivverden bestående af fodboldbilleder! For Corneille eksisterede der dengang ikke et hierarki mellem malerkunstens højdepunkter på den ene side og billeder fra sportens verden på den anden  og det gør der for så vidt heller ikke i dag. På samme måde som Corneille, med barndommens uspolerede blik, ikke skelnede mellem fin- og lavkulturens billeder, er hans egen kunst heller ikke begrænset til kunstinstitutionens rum. Corneilles kunst har for længst arbejdet sig ind i hverdagslivets sfære, hvor hans motiver pryder alt fra kuglepenne og risskåle til service, tørklæder, luftballoner, sporvogne og kopimaskiner  for nu blot at nævne nogle få eksempler. Siden 1970erne har Corneilles virkemidler været den grafiske enkelthed. De stærke farver, definerede konturlinjer og let genkendelige motiver, som kvinder, fugle, katte, sole, træer og planter, danner tilsammen et dekorativt, fortællende symbolsprog. Udtrykskraften hviler på de samme mekanismer som tidligere tiders folkekunst  og med dette velkendte og bredt appellerende billedsprog er Corneille netop folkelig i ordets mest positive betydning.

20. 20. Per Kirkeby. Signeret litografi. 97 x 73

Per Kirkeby er uddannet geolog, tidligere elev på Eks-skolen i København, professor ved kunstakademierne i Karlsruhe og Frankfurt am Main i perioden 1978-2000 og en af de mest betydningsfulde danske samtidskunstnere. Hans œuvre omfatter en rig produktion af malerier, skulpturer, film, grafiske og litterære værker, der ofte genspejler kunstnerens interesse for naturhistorie og arkitektur.

21. 21.Sven Wejsfelt. Stentøjsfad med bladmotiv I sølv. Diameter 47 cm

Sven Wejsfelt (1930–2009) was one of Sweden’s leading ceramic artists in the 20th century. He was part of the Nordic pottery tradition aiming for stoneware objects with the highest perfection. After his education and early work years at Rörstrand, Sven worked for the Gustavsberg factory for more than 50 years. He became a master of throwing and glazing, leading to marvelous unique stoneware pieces. Sven’s artistry is represented at the Swedish National Museum of Art and Design.

22. 22. Leif Sylvester. 3 figurer. Sølvbelagte. Hver ca. 7 cm

Leif Sylvester Petersen (født 18. april 1940 i København) er en dansk kunstmaler, grafiker, musiker og skuespiller. Han er oprindeligt udlært som tømrer, men har sideløbende arbejdet som udøvende musiker og kunstner.

Debuten skete sidst i 1960’erne, da han på kunstnernes efterårsudstilling blev dybt skuffet over lanceringen af den etablerede kunst. Det samme var Erik Clausen og sammen begyndte de at udstille på gaderne og efterhånden også at optræde med samfundssatirisk gøgl. Sylvester blev ved at lave billedkunst, men samtidig blev han mere involveret i teater og musik. Clausen&Petersen lavede en række plader og Sylvester dannede bandet Sylvester og Svalerne, som også udgav flere plader. Han lever i dag af sin kunst, men medvirker en sjælden gang imellem i film. Senest har han udstillet på Sophienholm. Blandt hans udsmykninger i det offentlige rum er bronze-skulpturen “Det var det” (2002) på Sylvester-Petersens familiegravsted på Assistens Kirkegård i København.

Han har galleriet Python, som har adresse i det indre København.

Leif Sylvester Petersen tog sit scenenavn Sylvester som rigtigt navn, efter at være blevet forvekslet med forfatteren Leif Petersen (født 1934).

Til auktion. Alle indrammet.

Anders Brinck. Signeret silketryk. 55 x74

Anders Brinch udtrykker sig i malerier, skulpturer og installationer, som han mikser på kryds og tværs. Farvevalget spænder fra sarte pastelfarver til mørke, dystre nuancer, og han inddrager materialer som stof, pailletter og gips samt organiske materialer som planter og fisk. Inspirationen finder han i den ekspressive og psykedeliske kunst, astronomien, populærkulturen, tegneserier, teater og film m.m. Ud fra disse indtryk skaber han et både humoristisk og grotesk fantasiunivers, der giver en skæv vinkel på hverdagen. Værkerne kommenterer dog samtidig på samfundsrelaterede emner.

Adam Saks. Signeret litografi. 83 x 61

Adam Saks (født 1974 i København) er en dansk maler og grafiker, som bor og arbejder i Berlin.

Han er søn af arkitekt Bent Saks og direktør Birgitte Saks, født Flanbaum, og er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler fra 1993 til 1999, afbrudt af studier i 1996–97 hos professor Bernd Koberling ved Hochschule der Künste i Berlin. I 2009 modtog han en pris fra Niels Wessel Bagges Kunstfond.^[1] Adam Saks modtog i 2015 som den første prismodtager Kjell Nupen Memorial Grant i Norge.

Adam Saks arbejder i et figurativt formsprog, som ligger i forlængelse af tendenser i nyt amerikansk maleri. Han har udgivet en række grafiske bøger på Schäfer Grafisk Værksted i København, heriblandt Deep Drawings (2004), Raid (2004), Fill Your Hands (2007) samt Elephant Island (2009) på Kerber Verlag.

Han har blandt andet haft separatudstillinger på  Kunsthal Nord (2016), Museum Sønderjylland (2003), Kunsthal Aarhus (2007), Lieu d’art contemporain i Narbonne (2008), Nordiska akvarellmuseet (2009), ARoS Aarhus Kunstmuseum (2010) og Städtische Galerie Offenburg i Offenburg (2012).

25. 2 signerede plakater af Kristian von Hornsleth. 80 x 60

Kristian von Hornsleth (født 1963) er en dansk kunstner.

Hornsleth er student fra Herlufsholm Kostskole og gik fra 1988 til 94 ved Kunstakademiets Arkitektskole. Han gjorde sig kendt i den brede offentlighed, da han i 2006 lancerede sit Uganda landsby-projekt. Projektet gik ud på at få en hel landsby til at tage kunstnerens efternavn mod at få en gris eller ged. Projektet vakte stor forargelse, og bl.a. Amnesty International rejste kritik af Ugandas ambassadør i Danmarks reaktion ved udstillingen, der viser ugandere med identitetskort med deres nye navn. I 2008 gjorde Hornsleth sig bemærket ved at sælge aktier til våbenindustrien. Ideen bag projektet var, at afkastet fra aktierne skulle investeres i humanitære organisationer og projekter.

Den 30. november 2013 afsluttede Hornsleth projektet Deep Storage Project, der bl.a. bygger på tanken om det evige liv. Den 18. november 2014 havde dokumentarfilmen Hornsleth – På dybt vand tv-premiere på DR2. Filmen følger kunstneren i fem år fra projektets start til kunstværket, en otte gange elleve meter stjerneformet stålskulptur med DNA prøver fra 4000 personer, blev nedsænket i Marianergraven.

Han signerer sine værker Horn$leth, og det lille ‘von’ købte han, da han synes, hans borgerlige navn blev for kedeligt.^[1]