referat af generalforsamling den 20. september 2021

Referat fra Generalforsamlingen den 20. september 2021

Inden Generalforsamlingen begyndte, holdt nyvalgte Borgmester Michael Fenger en velkomsttale i Rådhushallen, hvor han bl.a. roste GKV for vores høje standard i udbredelsen af god kunst i kommunen.

Derefter bød Formanden Ragnar G. Norddahl alle ’Kunstvenner’ velkomne til Årets Generalforsamling på dagen, mandag, d. 20. september 2021 med en ’Formandsberetning’ – Vel at bemærke en beretning om året 2020!

Verden ændredes radikalt i 2020 for Danmarks befolkning og for foreningslivet. Hvilket bl.a. påvirkede foreningslivet – herunder også Gentofte Kunstvenner.

Corona epidemien, som blev til Covis Pandemien betød, at vi medlemmer ikke kunde samles til møder og arrangementer.

Ja, vi lærte mange nye navne og begreber. Corona Epidemien, Corona Pandemien, Covid o.s.v. ’Ak, ja. Kært barn har mange navne’. Som man siger, når man ikke ønsker at gå i detaljer!

Smitte, hospital-indlæggelser og dødsfald blev pludselig hverdag i radio, TV og dagspressen. Isolation og dermed forbud mod forsamlinger blev ’hverdag’

Det betød, at vi i bestyrelsen var tvungne alligevel til at leve op til foreningens formål:”- at fremme kunstforståelsen i Gentofte kommune” men at det måtte ske med ’nye midler og metoder’.

Takket være ny teknologi, kunne vi gøre mange ting. Og det kom han tilbage til i sin beretning.

Her bød formanden alle hjertelig velkommen til Gentofte Kunstvenners Generalforsamlingen for 2020, som var et anderledes år for både bestyrelse og medlemmer i det forgangne år. 

Formanden startede med at fremhæve, at siden sidste generalforsamling, har dygtige og flittige kolleger i bestyrelsen under de så uheldige og uvante omstændigheder ydet en flot service for jer medlemmer.

Det er Emilia Bach, som er foreningens dygtige sekretær. Det er Mogens Røstbjerg (tidl. formand og nu næstformand), som desværre ikke kunne være her i aften på grund af længe planlagt ’familie-ferie-rejse’, Peter Buch Lorentzen (kasserer), som har stået for ’finanserne’.

Lars Gudmand Pedersen, som i det forløbne år har haft travlt med det tekniske forløb af nyt design af ’GKV Nyhedsbreve’ og ikke mindst ’Bookingsystemet’.  

Også Stig Michelsen, Knud Grothe, og bestyrelsens suppleanter, Jarl Witzke og Charlotte Langkilde, har hver taget deres tørn i en svær tid.

Det var en stor opgave at finde en ’afløser, eller afløsere’ for Svend Winther, som skulle overtage opgaverne med ’hele regnskabssiden’, kontingent-betalingerne, bookinger til vores arrangementer, lodtrækning af præmierne. Her skal det nævnes, at flere eksterne, dygtige samarbejdspartnere i samarbejde med Emilie og Lars har fået den nye opsætning af foreningens design og funktionalitet re-designet. Samt det nye bookingsystem, hvor I nu kan ’booke billetter’ til vores arrangementer. Samt indmelde nye medlemmer.

Alt dette er nu på plads, med de vanskeligheder og overraskelser de nu indførte systemer har forvoldt.  Ud fra de tilbagemeldinger vi i årets løb har modtaget, må vi konstatere, at det er gået over alle ’vores’ forventninger.

Formanden fortsatte: ”Tro mig – vi har kikke ligget på den lade side. Det bringer mig frem til at benytte lejligheden for på egne- og medlemmernes vegne til endnu engang at sige tak til bestyrelsen for den store arbejdsindsats og loyalitet de udviser for foreningen.

Programmet var som følger:

  1. Først dagsordenen for generalforsamlingen, ifølge foreningens vedtægter.
  2. Lodtrækning om ”til-stede-gevinster”, som blev foretaget af Charlotte Langkilde.
  3. Så uddeling af ”member-get-member” rødvin til de af jer, som havde rekrutteret nye medlemmer til Gentofte Kunstvenner v. Lars Gudmand Pedersen. 
  4. Så kom lodtrækningen om ikke færre end 23 kunstværker, som I alle har modtaget fotos af. Hvilket har gjort det bedre og nemmere for enhver at prioritere, når og hvis I bliver udtrukne. Og så gør det også at udlodningen sker hurtigere.

 

Derefter en rask auktion over spændende kunstværker.

Så gik vi i gang med Generalforsamlingen – og første punkt på dagsordenen var valg af dirigent.

  1. Valg af dirigent

Foreningens tidligere ordstyrer, fhv. biografdirektør Erik Hamre stillede sig igen velvilligt til rådighed. Det var vi glade for, for så var vi sikre på, at generalforsamlingen var i gode hænder. Bestyrelsen foreslog Erik Hamre, som dirigent.

Generalforsamlingen tilsluttede sig forslaget. Og dermed blev ordet givet til dirigent, Erik Hamre.

Dirigenten konstaterede, at Generalforsamlingen var behørigt indkaldt efter vedtægterne.

Generalforsamlingen i Gentofte Kunstvenner skulle afholdes inden udgangen af marts måned og være indkaldt med mindst 14 dages varsel.

Sådan gik det ikke. Men nu har vi endelig ’måttet’ – afholde en længe ventet Generalforsamling, som blev annonceret med en ’Indkaldelse’ dateret 30. august. 2021 og vi havde den dag d. 20. sept.

Så kunne dirigenten konstatere, at Generalforsamlingen var lovligt indvarslet.

Dirigenten gik videre til dagsordenens punkt 2., som var formandens aflæggelse af beretning for 2020. Dirigenten gav ordet til formand, Ragnar Norddahl.

  1. Aflæggelse af beretning for Gentofte Kunstvenner 2020

Formanden takkede alle medlemmer for deres begejstrede, behagelige og interesserede måde at være medlemmer på, her i Gentofte Kunstvenner. Og fortsatte, ”I har været tålmodige i en svær tid og møder talstærkt op til de arrangementer, som vi tilbyder – og også her på den årlige Generalforsamling – og det har naturligvis stor positiv betydning for os i bestyrelsen, at mærke jeres interesse på denne måde”.

En indikation på GKV’ popularitet kan bl.a. læses på medlemstilgangen, idet vi i dag kan konstatere, at vi ved sidste generalforsamling var 407 og er nu i alt lidt over 450 medlemmer.

I 2020 havde vi igen en lang række og meget forskellige arrangementer:

AKTIVITETER I ÅR 2020

Året startede med en ”Nytårskur” hos Knud Grothe d. 14. jan.  med  80 deltagere.

 Første arr. var Filmen om Else Bukdal i Gentofte Kino d.  18. jan.  med  ca. 30  deltagere.

Generalforsamling på Gentofte Rådhus d. 10. marts med  230 deltagere.

Udflugt til Holbæk og se på ”Gavlmalerier” m.eftf. frokost hos Rest. Siri på havnen  d.  22. aug. med 25  deltagere.

Besøg hos Hanne Galschiøts atelier i Hellerup med 23 deltagere.

Besøg hos Galleri Bo Bjerregaard og se og høre på John Kørner udstilling i Kødbyen d. 2. sept. med  50 deltagere.

Studierejse til Læsø og se på Asger Jorn og Per Kirkeby arr. af galleriejer Tom Christoffersen. Med 17 deltagere.
Turen var arrangeret i samarbejde med Novozymes kunstforening.

I alt 9 arrangementer, der trods Corona-nedlukninger rummede 430 deltagere – incl. generalforsamlingen. Ikke dårligt tiderne taget i betragtning!

Her nævnte formanden, endnu engang at takke de medlemmer, som har indsendt forslag til kommende arrangementer. Det er bestyrelsen meget glade for. Og at I er naturligvis fortsat velkomne – meget velkomne faktisk – til at komme med forslag til arrangementer i fremtiden. Der kan være kunstnere, som I kender, men som vi ikke kender. Eller der kan være værksteder eller udstillinger eller andet, som vi ikke er opmærksomme på. Når I får en idé, er det blot at sende en mail til en af os i bestyrelsen – så kigger vi på det.

Husk også foreningens hjemmeside www.kunstvenner.dk, hvor I altid kan se kommende arrangementer. For nye medlemmer kan det også være spændende at se, hvad vi tidligere har bedrevet – det står der alt sammen.

Det er også på hjemmesiden, man melder sig ind som nyt medlem og har mulighed for at indmelde andre nye medlemmer – og modtage præmie for det!

Udlodning af præmier til medlemmerne er nok noget af det der virkelig engagerer jer medlemmer. I år havde vi 23 gevinster i alt, plus 8 værker på auktionen – som vores fotograf Benny Moeslund har fotograferet og redigeret og vores webmaster har lagt på hjemmesiden.

De vil blive fordelt til jer ved den sædvanlige lodtrækning, som I kender den fra tidligere år.

Og det kom vores sekretær nærmere ind på inden lodtrækningen begyndte.

På det senere punkt på dagsordenen, hvor regnskabet blev gennemgået, kunne man se, hvor dominerende en del af vores kontingent, der var gået til indkøb af kunst.

Det svingede i takt med tilmeldinger og der er et pænt antal ny-tilmeldte.

 

 Det skyldes, at I har været meget aktive med at skaffe foreningen nye medlemmer. Det skal I have meget stor tak for – hvilket ligeledes blev udmøntet i det antal flasker med herlig rødvin til de medlemmer, som havde introduceret de nye medlemmer til Gentofte Kunstvenner. Denne del blev ansvarsfuldt varetaget af Lars Gudmand Petersen under Generalforsamlingen.

Til sidst udtrykte formanden igen en store tak til hele bestyrelsen for en altid flittig og fortræffelig indsats – og det i en meget god stil og hjertelig tone. Alle bidrager at foreningen fungerer, sådan som vi alle kender den.

Ligeledes en tak til foreningens revisorer, Ulla Cappelørn og Poul Vejby-Sørensen, som havde gennemser og afstemmer regnskabet omhyggeligt, inden det blev godkendt og underskrevet.

Til slut udtrykte formanden – på hele bestyrelsens vegne – at gentage en tak til jer medlemmer for jeres positive måde at være medlemmer af Gentofte Kunstvenner på.

Det var, hvad formanden havde valgt at berette her på dette års Generalforsamling. Ordet blev derefter givet tilbage til dirigenten.

Dirigenten tog over og spurgte, om der var spørgsmål eller kommentarer til beretningen – og efterfølgende, om Generalforsamlingen kunne godkende beretningen.

Derefter introducerede dirigenten punkt 3. på dagsordenen, som var aflæggelse af det reviderede regnskab for kalenderåret 2020, som alle havde haft mulighed for at læse og granske.  Aflæggelse af det reviderede regnskab for kalenderåret 2020 blev fremlagt af Peter Buch Lorentzen.

Efter gennemgangen gav Peter ordet tilbage til dirigenten!

Dirigenten, spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til regnskabet – og efterfølgende spurgte, om Generalforsamlingen kunne godkende regnskabet.

Hvilket skete med applus!

Derefter introducerede dirigenten næste punkt, punkt 4. på dagsordenen, som var fastlæggelse af kontingent for 2020 (ved Peter Buch Lorentzen).

  1. Fastlæggelse af kontingent for 2020-2021

Peter orienterer om, at det er bestyrelsens forslag at bevare det nuværende kontingent. Som er:

Junior:                       kr. 175,-

Single:                       kr. 395.-

Par:                            kr. 590.-

Firmaer                      kr. 850,-

Herefter gav Peter ordet tilbage til dirigenten, som spurgte om der var spørgsmål eller godkendelse af kontingent i 2021. Generalforsamlingen kvitterede også her med applaus.

Derefter introducerer og gennemførte dirigenten selv de næste punkter på dagsordenen, nemlig: 1. valg af medlemmer til bestyrelsen, 2. valg af suppleanter til bestyrelsen og 3. valg af 2 revisorer.

 

 

  1. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Bestyrelsen bestod som tidligere nævnt af: Ragnar Norddahl, Emilia Bach, Mogens Røstbjærg, Peter Buch Lorentzen, Lars Gudmand Pedersen, Knud Grothe og Stig Michelsen og Jarl Witzke, samt Charlotte Langkilde, som suppleanter.

Bestyrelsesmedlem, som var på valg var: Mogens Røstbjærg, som var villige til genvalg.

Bestyrelsesmedlem Stig Michelsen, havde ønsket at udtræde fra bestyrelsen. I stedt indstillede bestyrelsen Jens Tarp, som nyt medlem i bestyrelsen.

 

Dirigenten bad Jens Tarp give en præsentation af sig selv.

 

Valg af suppleanter til bestyrelsen:

Bestyrelsen foreslog genvalg af Charlotte Langkilde og som ny suppleant blev Flemming Visholm indstillet. Idet Jarl Witzke ønskede at udtræde af bestyrelsen og Dorthe Fris af private grunde havde frabedt sig kandidaturet,

 

Dirigenten bad Flemming V. give en præsentation af sig selv.

 

Dirigenten lykønskede Flemming Visholm og Jens Tarp med valget og Mogens R. af bestyrelsen med genvalg.

 

  1. Valg af revisorer. Ligeledes ved dirigenten.

Gentofte Kunstvenner’s betroede revisorer er Ulla Cappelørn og Poul Vejby-Sørensen som begge blev takket for at de var villige til genvalg. Hvorefter bestyrelsen foreslog genvalg.

Da der ikke var andre forslag, blev Ulla Cappelørn og Poul Vejby-Sørensen genvalgt som revisorer.

  1. Dirigent forhørte om der var indkommet andre forslag.

Bestyrelsen orienterer derefter, at der ikke i år i var kommet forslag fra medlemmerne.

  1. Eventuelt. Ligeledes ved dirigenten.

Dirigenten spurgte, om der var medlemmer, der ønsker ordet under eventuelt. Hvis der var, gav dirigenten ordet videre til Ragnar og/eller Peter eller hvem i bestyrelsen, der ville kunne svare bedst på spørgsmålene.

Da der ikke var flere spørgsmål, afslutter dirigenten Generalforsamlingen – og gav ordet til formanden for en afsluttende bemærkning.

Formanden takkede dirigenten for at have ført os trygt og sikkert gennem Generalforsamlingen og takker alle for god ro og orden.

Ragnar G. Norddahl meddelte herefter, at han efter generalforsamlingen og efter syv år, at havde besluttet at trække sig tilbage, som formand for bestyrelsen. Og efter generalforsamlingen ville bestyrelsen så mødes og konstituere en ny bestyrelse.

Næste programpunkter var:

  1. Uddeling af ’member-get-member’ rødvin ved Lars Gudmand Petersen.

 

  1.  Lodtrækning om de 23 kunstværker. Blev gennemført af Emilia Bach assisteret af Charlotte Langkilde.

 

Programmet for udlodningen var, som følger:

Når man blev råbt op (og var til stede her ved GKV Generalforsamling) var man udtrukket – og fik udleveret et GEVINSTKORT, hvorefter man valgte sin gevinst – som så blev annonceret til forsamlingen’.   

Hvis vinderen ikke var til stede, men der var udfyldt en ”FULDMAGT”, som kun kunne afleveres af et tilstedeværende medlem.

Efter lodtrækningen var der Auktion, som myndigt og muntert blev gennemført af Flemming Visholm, som Auktionarius’.

 

  1. Da alt dette var overstået, var der servering m. vin og vand – og hyggeligt samvær i Rådhushallen.

 

 

Del vidt og bredt