Nyhedsbrev 16.10.22

Kære medlemmer
 
“Det kolde øje – Tyskland i 20.erne” på Louisiana tirsdag den 25/10.
Udstillingen åbnede i torsdags og har fået fremragende anmeldelser – t.eks Weekendavisen ikke mindre end: “Årets vigtigste og vildeste kunstudstilling”.
Udstillingen er lavet i samarbejde med center Pompidou i Paris. Det er sidste chance for at se udstillingen, for den bliver taget ned og værkerne returneret til udlåner og ejere, når den er færdig i Humlebæk.
Efterspørgslen på pladser har gjort, at vi dublerer rundvisningen.
Læs mere og tilmeld jer på
https://www.gentofte-kunstvenner.dk/2022/09/05/det-kolde-oeje-tyskland-i-20-erne-louisiana-25-10-kl-17-00/
 
Egeværk
Der er stadig ledige pladser onsdag den 9/11, hvor vi som oplyst i sidste nyhedsbrev går i Dronningens fodspor og besøger kunsthåndværksvirksomheden Egeværk i Helsingør – mulighed for samkørsel.
Det er en enestående chance for, at opleve et dansk snedkerpar, der skaber international trækunst, udstillet bl.a i Paris og New York. Senest har de sidste år deltaget i DR1- udsendelsen “Danmarks næste klassiker”.
Læs meget mere og tilmeld jer på https://www.gentofte-kunstvenner.dk/?p=96542&preview=true
Gallerycrawl og Generalforsamling.
Notér at vores traditionsrige gallericrawl finder sted lørdag den 26/11 og at generalforsamlingen med den store lodtrækning er den 21/3 næste år.
Kunst i Kirker
Vi vil gerne gøre jer alle opmærksomme på det meget fine kunstarrangement, som i week-enden den 29 – 30/10 finder sted i 8 kirker i Gentofte. Her viser 17 kunstnere deres samtidskunst. Se meget mere https://kunstikirker.dk
MVH Bestyrelsen
 
Del vidt og bredt