Havnerundfart
v. fhv. stadsarkitekt Jan Christiansen Dato: Tirsdag d. 27. maj 2025 kl. 16.45 – 18.45OBS! Vi mødes foran Hotel Nyhavn 71 Vi vil blive guidet på den 2 timers tur af Jan Christiansen, som er forskningslektor, konsulent og fhv. Stadsarkitekt i København og som på kyndig vis vil give sit bud på udviklingen af København.
København har været gennem en utrolig udvikling de sidste år og Jan har fulgt med fra starten af. Jan Christiansen udtaler:” Jeg kom fra Vestsjælland og til Nørrebro i 1968 og flyttede ind på et klubværelse. Her var jeg omgivet af slagtere og arbejdere fra B&W. Det var fattige mennesker, som det meste af København på det tidspunkt. I dag er Nørrebro blevet et velhaverkvarter og jeg elsker det stadig. Det samme gælder alle de andre brokvarterer og resten af København. Det er blevet en stinkende rig by”. Jan er en fantastisk formidler og vi har ventet længe på at vi kunne få ham til at gentage turen. Det er altid helt specielt at se byen fra vandsiden og denne gang bliver ingen undtagelse. Under turen vil der blive serveret jordbær og 1 glas “champagne”. Der vil også være indlagt tid til toiletbesøg undervejs. Der er plads til 60 personer overdækket og 37 ude på båden, og efter vores udsolgte succes sidste gang, skal man, trods de mange pladser, være hurtig for at komme med. Prisen for denne fantastiske tur inkl. 1 glas “champagne”, jordbær og et helt specielt inspirerende foredrag: Pris: 195,- kr. for medlemmer og 230,- kr. for gæster.
Mødested: Foran Hotel Nyhavn 71. Kom i god tid |
|
